Journey terapi er en terapeutisk metode til at forløse ting indefra, altså ved at være i kontakt med kroppen og de minder, overbevisninger og evt. chok, cellerne bærer på.

Du kan læse mere om, hvordan metoden er blevet til, lige her.

I en Journey session begynder vi med en kort samtale om, hvad du ønsker at arbejde med, dvs. hvilke temaer, fysiske udfordringer, negative overbevisninger, traumer eller blokeringer, du ønsker at fokusere på.

Jeg tilbyder en gratis uforpligtende samtale, hvis du gerne vil høre mere om Journey og hvordan jeg arbejder.


Bestil din gratis samtale

Under selve sessionen arbejder vi med lige præcis det, som kommer op. Det betyder, at du måske kommer med smerter i knæet, men at vi ender med at arbejde med et minde, som ligger gemt i hjertet.

Der kommer ALTID det minde og den følelse, vi er klar til at forløse

Alle minderne er gemt, og vi forløser dem i det tempo, vi selv er klar til. I Journey terapi finder vi frem til en vigtig følelsesmæssig blokering, som ligger gemt i vores celler – og som er klar til at slippe!

Det geniale er, at kroppen selv ved, lige præcis hvor udfordringen er, hvordan vi løser den – og derfor er jeg sådan set mest med som rejseleder og den, der holder dig i hånden, på din indre rejse til at forløse blokeringen.

Alle Journey sessioner har til formål at guide dig hjem – ind i det rum, hvor du rent og klart mærker, hvor vidunderlig og elsket du er.

Bare rolig, vi har alle dette rum (om end mange af os skal møde frygten for ondskab, ufuldkommenhed og forkerthed på vejen), og sjælen skriger på at blive set, mærket, hørt og mødt.

Praktiske oplysninger

Et Journey forløb består af 5 eller 10 sessioner. Dette gør, at vi kommer til bunden af det, som er blokeret i dig, finder de minder, som ligger i det ubevidste og skaber uro i dit system.

Jeg anbefaler, at du får sessionerne med 1-2 ugers varighed for at få mest muligt ud af forløbet. En session varer ca. 2 timer, og det er vigtigt, at du ikke laver en masse planer bagefter. Nogle gange kan du føle dig lettet og klar til at løbe en maraton, men andre gange kan du have brug for at gå hjem under dynen og lade kroppen gøre sit arbejde.

Igennem et forløb arbejder vi med din adfærd og dine uhensigtsmæssige mønstre – og årsagerne bag. Vi kommer vidt omkring i dit liv, dine følelser og din historie – og målet er, at du bliver fri til at mærke dine følelser, møder din frygt og bliver fri af dine udfordringer.


Et forløb med 5 sessioner (voksen) koster 5.000 kr.

Køb 5 sessioner

Et forløb med 10 sessioner (voksen) koster 8.500 kr.

Køb 10 sessioner

Du kan læse mere om Journey terapi (som er grundlagt af Brandon Bays) på den officielle Journey side.

Jeg glæder mig til at være din rejsemakker!

Camille


Læs her, hvad Charlottes datter oplevede i en Journey session:

Oplev, hvilke mirakler, The Journey kan skabe

“Min datter på 12 fik en session med Camille, fordi hun bakser en del med sine relationer, som dræner hende meget følelsesmæssigt. Det blev en tur med The Journey.

Efter sessionen kom min datter glædesstrålende hen til mig, fortalte at det var var det mest forrygende, hun til dato har oplevet. Hun kunne gengive hele forløbet om trin, rejsen, farver, stemninger, følelser og de mennesker mindet handlede om.

Jeg oplevede hendes ansigtstræk bløde op, og den velkendte glade pige vende tilbage. Mindet, hun fandt ind til i sessionen, var klart et vendepunkt i hendes tillidsmøde med andre mennesker, og en oplevelse hun tydeligvis havde længtes efter at få healet, forstået og landet med kærlig accept.

Min datter har efterfølgende meldt, at hun inderligt gerne vil have flere af disse sessioner, fordi det gør hende glad. Jeg oplever, at The Journey skaber renhed, at hendes selvkritik er dalet, at hun melder mere frit fra hjertet, og at noget tillid er ved at blive genetableret.

Derfor anbefaler jeg inderligt andre til at opsøge Camille for at opleve hvilke mirakler, The Journey kan skabe.

Som mor har det været vigtig for mig, at min datter ikke blev påvirket under sessionen, men helt selv fandt ind til det, som skulle kigges på, nænsomt guidet af ord, der blot var neutrale invitationer til selvindsigt og at lytte til strømmene fra sjælen.”

– Charlotte 


Skarp, dygtig og tillidsvækkende

Jeg har fået mange Journey sessioner hos Camille i kraft af, at vi sammen har taget uddannelsen som Journey terapeut. At have en journey session med Camille Manou Larsen er ren magi.

Camille er så skarp, dygtig og finurlig. Hun trækker de mest fantastiske værktøjer op af ærmet under sessionen. Det gør hendes guidning dyb.

På en nænsom måde indgyder hun tillid, der gør at jeg tør gå ind i de mørke hjørner af sjælen.

Jeg elsker at lave Journey med Camille.

Pianoa Petersen


Hjulpet, støttet og set

Jeg følte mig enormt godt taget imod af Camille. Jeg følte mig hjulpet, set og støttet hele vejen igennem.

Camilles dejlige ligefremme måde at være på gav hele oplevelsen et løft. Efterfølgende har jeg bibeholdt en rar følelse det minde, som vi fik ændret på.

A


Empatisk, indlevende og en fantastisk terapeut

Jeg har været så heldig at være til flere journey sessioner hos Camille i forbindelse med mit cancerforløb. Første gang var meget følelsesladet, da først jeg valgte at lade paraderne falde og lade Camille føre mig ind til det inderste. Ualmindelig spændende, rørende, tankevækkende og forløsende oplevelse. Jeg er slet ikke i tvivl om, at min cancer skyldes indelukket sorg/følelser. Undervejs fandt vi desuden grunden til min græsallergi, som Camille intet kendte til. Men det gør jeg.

Jeg turde dog ikke “nøjes” med journey terapi til behandling af mit cancer, hvorfor jeg kombinerede det med Journey. Valgte at tage en session efter min operation, og alt er godt. Jeg føler jeg er afklaret, og den del er afsluttet.

Den lettelse og frihed, man føler efter en session, er fantastisk, og jeg skal helt sikkert have flere.

Camille er meget empatisk, indlevende og en fantastisk terapeut.

Tak for dig.
Tina