Vi har et hav af strategier til at undgå at mærke vores følelser. De klassiske er skærm, snak, druk, shopping, spisning eller sex. Her følger en række af de andre snedige indpakninger, frygt kommer i.

Jeg har et positivt livssyn (vibrationsfælden)

En socialt anerkendt strategi er at “hæve sin vibration” – med andre ord fokusere på noget andet, flytte fokus og på den måde undgå de svære følelser. En variant heraf er positiv omformulering eller “reframing”. Med denne strategi skaber man en illusion eller giver de smertefulde følelser et andet navn for at slippe for at anerkende den.

Jeg hviler i mig selv og bliver aldrig vred (fredsfælden)

Vi har alle mennesker i vores liv, som er meget rolige. De er ikke til at vælte af pinden og som regel meget omgængelige og vellidte mennesker. Men tag ikke fejl, her kan der sagtens gemme sig et menneske, som har lukket fuldkommen ned for følelser, inkl. begejstring, af frygt for at møde sin vrede – eller hvilken som helst stærk følelse.

Jeg hjælper alle andre (stolthedsfælden)

Når vi primært fokuserer på andres følelser, behov og adfærd, er vi faktisk også i gang med at undgå at mærke vores følelser – nogle af os (mig selv inklusiv) kan gøre os så uundværlige i andre menneskers liv, at vi næsten er helgener eller engle… Tænk hvor vi ofrer os for andres lykke. Den stolthed er en fantastisk måde at undgå at mærke smerten inde bagved. (Læs mere her, jeg deler et par af mine egne strategier inden for dette felt).

Jeg har succes (fiaskofælden)

Andre har ikke så travlt med at hjælpe andre som med at hjælpe sig selv – til toppen. Og det kræver viden, resultater, karakterer, afkast, penge, anerkendelse og materielle beviser. Denne strategi bygger ofte på en dyb smerte og frygt for at være absolut uværdig og uelskelig. Forestil dig blot, hvad der ville ske, hvis personer med denne strategi IKKE havde succes. Hvis man ikke havde sine titler, sin bugnende bankkonto eller sin flotte BMW, hvem var man så egentlig? I denne flugtstrategi er målsætninger, resultater, præstationer og hæder særdeles vigtige mekanismer til at undgå at mærke sig selv.

Jeg er omstillingsparat og dynamisk (kollapsfælden)

En særligt anerkendt (altså i et samfundsmæssigt perspektiv) form for at flygte fra vores følelser kan også være konstant bevægelse og planlægning. Det at have et skema, der er så fyldt, at man besvimer af træthed, er en fuldkommen sikker metode til at undgå følelser. Hvis man aldrig er alene med sig selv, får følelser sjældent mulighed for at komme frem og blive mærket. Her er man hele tiden i farezonen for at kollapse af udmattelse.

Vi hopper alle i fælden!

Jeg kender alle de ovennævnte strategier SÅ utrolig godt. Jeg deler mine egne foretrukne strategier til at undgå at mærke de smertefulde følelser her.

Og samtidig giver jeg slip på dem hver eneste dag. For mig er den eneste måde at få ryddet op i vores bagage, at vi tør MÆRKE følelserne i stedet for at flygte fra dem, omgå dem, reframe dem eller negligere deres eksistens.